Giv et kram

You are here

2017/07/11

Hej Venner, 

 

Jeg er måske den sejeste hund i verden og mine venner her i BonBon-Land er også super seje. Især Viggo Vildsvin. Vi sover jo meget og vi leger meget i parken, når den er lukket for gæster. Men vi elsker mest at komme ud i parken og møde de mange søde børn og give dem et kram. 

 

Desværre er der nogle gange gæster, som ikke behandler os så godt, og det bliver vi faktisk ret kede af. Vi vil jo bare have det sjovt.

 

Derfor vil jeg på vegne af hele maskot-gruppen i BonBon-Land (for jeg er jo førerhunden) sige, at vi elsker kram. Vi kan ikke lide, at I hiver os i halerne eller gør andre skøre ting ved os. Derfor har vi også en maskotven, som går med os – udover de andre som holder øje med os. Vi vil så gerne fortsat have lov til at gå tur, kramme, danse og få taget billeder med jer.  Så giv os et #BonBonKram næste gang, du ser os. J

 

Kærlig hilsen

Henry Hundeprut (på vegne af maskotterne i BonBon-Land)