25 års jubilæum og gratis indgang som gave

You are here

2017/05/04

 

Det er nu 25 år siden – nærmere bestemt 16. april 1992 – at Henry Hundeprut slog sin første prut og Danmarks eneste skøre forlystelsespark, BonBon-Land, åbnede. Dengang i 1992 var der et par Andebåde, et bolsjeværksted, en biograf og en butik. I 1993 fik BonBon-Land sin første rigtige forlystelse: Hundeprut-rutschebanen, som stadig er en af de mest populære forlystelser blandt børnene. Lørdag slog parken portene op for sæsonen 2017 med gratis slik til børnene og fødselsdagssang. 

Gratis adgang hver måned 

Som gave til vores gæster har vi i BonBon-Land besluttet, at vi hver måned offentliggør hvem, som kommer gratis ind i parken den sidste søndag i selvsamme måned. Nu er det maj og denne måneds fødselsdagsgæster er: ”Bedsteforældre”. Det betyder, at bedsteforældre kan komme gratis i BonBon-Land søndag den 28. maj 2017 (én bedsteforælder pr. betalende barn) – og alle forlystelser er som bekendt altid gratis, når man først er inde i parken. Børn med sæsonkort må også gerne tage én gratis bedsteforælder med pr. barn/kort. 

Udover det har BonBon-Land også valgt at give deres sæsonkortholdere ekstra fordele og store rabatter i parken i denne sæson pga. fødselsdagen. Der vil også foregå forskellige ting i løbet af sæsonen, og der er events hver weekend og sommershow to gange dagligt i højsæsonen. 

Direktør Mattis Willms siger: ”Jeg er utrolig glad for den rejse, jeg er på med BonBon-Land lige nu. I år bliver vi 25 år og der er sket meget i parken siden dengang. - Og der kommer fortsat til at ske meget. 25 år er også en dejlig alder og vi glæder os til at fejre den med jer alle hele sommeren”. 

Følg med på BonBon-Land Facebook-side for information om månedens ”fødselsdagsgæster” og eventuelle afstemninger om, hvem som kan komme gratis ind i andre måneder. 

Skriv en kommentar