Tilbuddet slutter om
I disse timer opdateres vores hjemmeside, og derfor er der midlertidigt lukket for køb. Du kan købe billetter etc. igen fra kl. 9 tirsdag morgen.
Hvad søger du efter?
Der er massevis af spændende steder at besøge med børn i Danmark - og der er mange sjove aktiviteter i Danmark for børn. Uanset børnenes alder, om du har store eller små børn, kan I altid finde noget, som vil være spændende for alle.
Om vinteren fejrer hele Danmark den vigtigste af alle helligdage – julen. Alle steder er pyntet, og du kan finde mange events i alle byer i julen. Da det handler om at være sammen med de nærmeste, er det nemt at finde underholdning til hele familien.
Kom til nissejagt på herregården Gammel Estrup eller kom til klassisk klippe-klistre hygge i Julemandens Hus i Zoologisk Have. Der er julemarkeder i hele landet, som tilbyder masser af julegaver, fantastisk hyggelig stemning og aktiviteter for hele familien.
Om foråret er det påsken der fejres. Solskinsdagene bliver langsomt længere, alting spirer og dagene med bedre vejr bliver også flere. Du kan bruge din kreativitet med børnene ved at lave gækkebreve og vers, påskeæg eller påskepynt.
Om sommeren er det friluftsliv der topper ønskelisten, og det er oplagt at tage på badeferie til stranden eller besøge de mere fjerntliggende egne i Danmark. Mulighederne for børnevenlig ferie er endeløse. Det kan være hyggeligt med bondegårdsferie eller sommerhusovernatninger – der er masser af aktiviteter i Danmark for børn og deres forældre, når det er sommer.
I Danmark er der 4 skoleferier om året, hvor familien ofte har tid til hinanden. Mange vælger at tage ud for at se eller lave noget sammen som familie. Hver sæson har noget særligt at tilbyde.
Udenfor skoleferier og helligdage kan du også tage på et weekendophold med børn. Du kan vælge at besøge dyreparker, hvor I kan overnatte i ægte autentisk safaristemning blandt zebraer og giraffer eller invitere familien på en magisk overnatning på Observatoriet i Brorfelde, hvor I kan hoppe i soveposen i de nye isolerede stjernekigger-shelters og nyde naturens lyde, mens I betragter himlen over jer.
I Kattegatcentret kan I lære meget om hajer og komme helt tæt på dem, fodre dem med blæksprutter og endda sove sammen med dem! Tag din lommelygte med så du kan bruge den til at lyse på hajerne, når lyset i centeret bliver slukket efter en spændende dag med mange aktiviteter.
Danmarks visitkort som turistmål er ofte forbundet med H.C. Andersens liv og hans eventyr, lige fra statuen af Den Lille Havfrue i København til Andersens fødested i Odense.
De mest besøgte attraktioner i Danmark inkluderer mange forlystelsessteder, museer, slotte, botaniske og zoologiske haver og meget andet.
For at nævne nogle af dem kommer her Tivoli, Legoland i Billund, BonBon-Land nær Næstved, Louisiana Museum of Modern Art, Rundetårn, Den Gamle By, Den Blå Planet, AROS, Glyptoteket, Christiansborg, Rosenborg, Givskud Zoo – og mange flere. Du kan altid finde noget, der passer til dine og din families interesser.
Vi elsker at holde ferie, når der er tid til hinanden – og tid til nærvær og omsorg. En af de mest populære måder at holde en hyggelig børneferie på er nok en sommerhusferie.
Det er en af de mest børnevenlige ferieformer, der findes. Når I holder ferie i et sommerhus, kommer I tæt på hinanden. I har mange muligheder for at gå på opdagelse i ferielandet. Børnene får mulighed for masser af frirum og udendørsliv.
Vælger I at overnatte i et sommerhus ved et feriecenter, så kan mange af feriecentrene tilbyde badeland og svømmehalsfaciliteter, sports- og underholdningscentre, og det er jo selvsagt altid er et hit hos børn.
De fleste børn elsker at være aktive og vil altid gerne bruge krudt på noget aktivt. Afhængig af alder, kan I vælge f.eks. at cykle langs Østersøruten – Danmarks nyåbnede nationalrute 8, en meget smuk og varieret cykelrute med udsigt til vandet.
I den varme årstid er det blevet populært med friluftsovernatning, hvor man kan f.eks. sove i flyvende telte eller i flydende shelter.
Friluftsliv på vandet er blevet rigtigt populært, og det er helt sikkert at en tur i havkajak eller en kanotur vil gøre de større børn utrolig glade. Den uforglemmelige og aktive naturoplevelse vil imponere både børn og voksne. Eller hvad med stand-up-paddle? Det opleves bedst på roligt vand, hvor I kan træne jeres fokus og koncentration, mens surfing vil være helt perfekt til de mere vilde sjæle.
Vandreferie er også blevet meget populært som en del af bæredygtig ferie, som ud over de fantastiske udsigter, motion og følelsen af eventyr, bidrager positivt til vores klima.
Uanset hvilke type ferie i Danmark med børn I ønsker, står forældrenes tid og opmærksomhed aller øverst på de fleste børns ønskeliste. Ferien er altid højdepunktet I familiens liv, som giver plads til hygge og samvær.
Når man holder ferie, så har familien en unik mulighed for at kommunikere med hinanden, se film og spille bordspil sammen og finde på de aktiviteter og fritidsinteresser, man kan lave sammen. Og det er et hit! Og vi ved det jo godt, vi har alle sammen stærke barndomsminder fra de ferier, vi som børn har tilbragt med familien, og mange af de ting man selv elskede som barn er sansynligvis stadig sjovt den dag i dag: fisketur, bage kager, lave yoga/gymnastik, cykle en tur langs naturstien, sætte en drage op, tage på picnic, tilbringe en sjov dag på stranden, hvor I bader, bygger sandslot og samler flotte sten. Der er så mange muligheder, og vigtigst af alt er, at I er sammen på ferie.
Der fejres jo mange helligdage og højtider i Danmark, så når det f.eks. er Halloween, jul eller påske, kan du finde steder, hvor man kan opleve stemningen af højtiden eller helligdagen, og hvor der er arrangeret spændende aktiviteter for børn, der passer til stemningen og understreger det særlige ved højtiden.
Noget af det der hører til efteråret er halloweenstemning. Til den kommende Halloween kan du f.eks. besøge Zombie-stien i BonBon-Land.