Tilbuddet slutter om
Hvis du er en forening, kan du søge om sponsor-/fribilletter til 2025.
Har du søgt og ikke hørt fra os inden for SYV HVERDAGE, så har du IKKE fået tildelt billetter.
Du er velkommen til at søge igen næste år.
Vi får hvert år mange henvendelser om sponsering af billetter til lotterier, auktioner og arrangementer – både fra foreninger og private personer. Vi sponserer typisk mellem 10 og 50 billetter og vi støtter foreninger fremfor privatpersoner.
Vi reklamerer ikke med vores indsats.
Vi modtager flere ansøgninger end vi kan imødekomme, og dem, vi sponserer, kan inddeles i to grupper:
- Foreninger, der arbejder med syge børn og deres søskende – samt forældre
- Lokale foreninger, der arbejder med socialt udsatte børn og unge
Du kan søge om entrebilletter. De billetter, vi sponserer, kan bruges til en valgfri åbningsdag i den pågældende sæson, de er udstedt til.
Du kan ikke ansøge om sæsonkort, produkter, pengebidrag eller andet.
Når du søger om sponsorbilletter til BonBon-Land, er det vigtigt, at følgende informationer er med i din ansøgning:
- Hvilken forening eller organisation søger?
- Hvem er kontaktperson?
- Hvilket formål skal billetterne gå til?
- Hvor mange billetter søger du om?
- Hvornår ønsker du at besøge os/hvornår er arrangementet, hvor billetter skal bruges? Skriv gerne dato, måned og årstal
Sørg for at udfylde ovenstående så grundigt som muligt, så vi har det bedste grundlag for at vurdere din ansøgning.
Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og er det din forening vi sponserer, vil du få besked indenfor 7 hverdage.
Send din ansøgning til sponsor@bonbonland.dk