Tilbuddet slutter om
En dag stod ejeren Michael Spangsbergs og prøvesmagte nogle nye, brune bolsjer, da hans søn, Nicolai, spontant udbryder: "Ad, de er klamme! De ligner jo Hundeprutter”. Sådan opstod ideén til at skabe slikket med de frække og sjove navne som Mågeklatter, Store Babser, Tisse-bleer, Øre-voks – og selvfølgelig Hundeprutter. Kæmpe succes! Det skøre slik blev hurtigt populært, og salgstallene skød i vejret med raketfart. Slikket blev så godt modtaget, at folk fra hele landet begyndte at sende deres egne ideén med sjove sliknavne til slikfabrikken i Holme-Olstrup, der i de kommende år skulle blive kendt som byen med forlystelsesparken med de sjoveste og skøreste forlystelser. På grund af slikkets popularitet begyndte skolebørn og børnehaver hurtigt at strømme til slikfabrikken i håb om at få et indblik i slikproduktionen. Men det kunne desværre ikke lade sig gøre, fordi der var strenge hygiejnekrav til produktionen. Michael Spangsberg åbnede derfor sit eget BonBon-Land med et lille bolsjeværksted, hvor børnene bl.a. selv kunne prøve at lave slikkepinde. BonBon-Land fik hurtigt vokseværk og er med sine i dag 130.000 m2 en af Danmarks mest populære forlystelsesparker.