Tilbuddet slutter om
I disse timer opdateres vores hjemmeside, og derfor er der midlertidigt lukket for køb. Du kan købe billetter etc. igen fra kl. 9 tirsdag morgen.
Hvad søger du efter?
Står du overfor at skulle holde børnefødselsdag? Hvis du mangler inspiration og konkrete idéer til sjove steder at holde fødselsdag for børn, har vi samlet en række forslag til tiltag og indslag, der kan bidrage til en uforglemmelig fødselsdagsfest for både fødselar og gæster.
Fejr fødselsdag i BonBon-Land
Hvis fødselsdagsfesten først og fremmest skal være fuld af sjov og gode stunder, kan du overveje en tur i BonBon-Land.
Forlystelsesparken ved Holme-Olstrup på de sydvestlige Sjælland er kendt som Danmarks sjoveste af slagsen: Her er der nemlig aktiviteter og forlystelser for enhver smag så både store og små kan få en uforglemmelig dag sammen.
BonBon-Land har på forhånd sammensat en række pakkeløsninger at vælge imellem, hvis I beslutter jer for at fejre børnefødselsdagen i forlystelsesparken. Pakkerne skal reserveres i god tid og inkluderer vel at mærke ikke adgangsbillet – men i BonBon-Land er der gratis adgang for små børn, så derfor er det kun større børn over 90 centimeters højde, der derudover skal have billet.
Børges fødselsdag
Børge Bævers fødselsdagspakke er den mindste af de tre pakkeløsninger til fødselsdagsfejringer i BonBon-Land. Her medfølger der slikkepinde, pizzasnegle og pølsehorn og en enkelt sodavand til alle børnene.
Derudover får I også det, der indgår i alle tre pakkeløsninger, nemlig lokaleleje, en trækvogn til at have med rundt i parken og en fødselsdagsbadge og et flag til fødselsdagsbarnet.
Leonoras fødselsdag
Hvis fødselsdagsgæsterne skal forkæles en smule mere, kan I vælge Leonoras fødselsdagspakke i stedet. Her får I opgraderet maden til pizzamenuer, så du ikke behøver at skænke sultne maver en tanke.
Derudover inkluderer pakken alt det samme som Børges fødselsdag.
Henrys fødselsdag
Den mest komplette oplevelse i BonBon-Land får I med Henrys fødselsdagspakke. Her får I softice og slikposer med ovenikøbet, og børnene får også besøg af en af parkens beboere, som kommer og underholder i det lejede lokale, der naturligvis også er inkluderet i prisen.
Den store fødselsdagspakke inkluderer alt det samme, som er med i de to andre pakker, og skal bookes til mindst 15 personer.
Du kan læse mere om detaljerne i de enkelte fødselsdagspakker og forespørge om ledige datoer på hjemmesiden her.
BonBon-Lands forlystelser
I BonBon-Land er der forlystelser for enhver smag – både for dem, der elsker fart og adrenalin, og for dem, der foretrækker de mere rolige fornøjelser.
En af parkens mest populære attraktioner er Svend Svingarm. Denne forlystelse er bestemt ikke for sarte sjæle, hvilket også er en af årsagerne til, at der kun er adgang for børn og voksne over 140 centimeters højde.
Hvis man opfylder højdekravet, kan man dog være sikker på at få en oplevelse, som man sent kommer til at glemme: Svingturen foregår nemlig 45 meter over jorden med op til hele 117 kilometer i timen, så her er der garanti for et mindeværdigt sug i maven.
Bæver Rafting er en af BonBon-Lands populære vandforlystelser. Raftingturen, der er mere end en halv kilometer lang, er den længste af sin slags i Norden, så oplevelsen er bogstaveligt talt noget ganske særligt. Ligesom i flere andre forlystelser skal børn have følgeskab af en voksen, men til gengæld kan I sidde hele seks personer i en raftingbåd og nyde turen sammen.
I Kragetræerne bliver I hejst op i trætoppene, så I kan se ud over hele parken. Og bedst som I sidder der og nyder udsigten, styrtdykker forlystelsen nedad i frit fald ! Det kildrer og suger eftertrykkeligt i maven – lidt ligesom i Cobratårnet, der er en større udgave af den samme type forlystelse.
BonBon-Land handler dog ikke kun om store rutsjebaner og karuseller. Rundt omkring i parken kan I også finde helt almindelige, skønne legepladser, og én af dem er der, hvor BonBon-Lands populære maskot Henry Hundeprut holder til. Her kan børnene både lege frit og blive fotograferet sammen med Henry selv.
BonBon-Lands spisesteder
Udover BonBon-Lands mange sjove forlystelser er der også masser af gode spisesteder rundt omkring i parken.
Hvis foretrækker at tilberede maden selv, kan I gå efter Grillhytten, som ligger lige i nærheden af Hundeprut Legepladsen.
I den mexicanske buffetrestaurant La Fiesta kan I finde alt, hvad hjertet og maven begærer. Det gælder især, hvis I har smag for klassiske mexicanske retter, men buffeten indeholder noget for enhver smag. Maden i La Fiesta er i øvrigt ikke stærk – medmindre man altså foretrækker det, for så kan man naturligvis selv justere smagen efter forgodtbefindende.
Cowboy Grillen er et helt klassisk fastfood-sted med burgere, pomfritter og nuggets. Maden kan fås som menuer, og hvis der er nogen i selskabet, der er ekstra sultne efter at have boltret sig i forlystelserne, kan menuerne nemt opgraderes for en lille merpris.
Book billetter til BonBon-Land med det samme via linket her.
Børnefødselsdag derhjemme
Hvis I vælger at holde børnefødselsdagen derhjemme, kan det være en idé at vælge et festtema, så alle f.eks. skal klæde sig ud som en superhelt eller en karakter fra fødselsdagsbarnets yndlingsfilm eller -bog. Sådan et tema kan danne en fin ramme for festen og give anledning til et godt grin – især når de voksne også tager del i udklædningslegen.
Er I så heldige at have en gårdsplads eller en have med god plads? I så fald kan I overveje at leje en hoppeborg, som børnene kan hoppe rundt og boltre sig i – eller hvad med en rodeotyr eller en slushice-maskine?
Hvis pladsen er mere begrænset, kan du også forberede en skattejagt for børnene indendørs i huset eller lejligheden. Det er en genial måde at aktivere børnene og få dem til at arbejde sammen på kryds og tværs, samtidig med at det kræver et minimum af indsats fra din side, når først skattejagten er planlagt.
Børnefødselsdag udendørs
I kan også flytte festen ud af huset og fejre fødselsdagsbarnet udendørs under åben himmel. Det kunne for eksempel foregå ved at tage gæsterne med en tur i skoven eller finde en shelterplads og lave lækker mad over bål og en masse sjove aktiviteter i løbet af dagen.
Ideén med at lave en skattejagt – eller et orienteringsløb – er også oplagt udendørs.
JumpYard Trampolinpark
Hvis budgettet til børnefødselsdagen er stort nok, kan I også overveje at invitere alle gæsterne med i et aktivitetscenter som JumpYard Trampolinpark i København. Her vil børnene uden problemer kunne tilbringe flere timer med at boltre sig og hoppe og springe på livet løs. Centeret rummer mange muligheder for at prøve kræfter med forskellige aktiviteter, og stedet egner sig især godt som udflugtsmål, hvis du skal fejre fødselsdag for lidt større børn, eller selskabet er meget blandet.