Tilbuddet slutter om
I disse timer opdateres vores hjemmeside, og derfor er der midlertidigt lukket for køb. Du kan købe billetter etc. igen fra kl. 9 tirsdag morgen.
Hvad søger du efter?
Kære gæster
I dag vil jeg fortælle jer om en særlig ven. Han er et af de BonBon-dyr, som ikke alle kender, men det er faktisk en del år siden, han slog sig ned her i min forlystelsespark; BonBon-Land. Han hedder Pelle Piratsprøjt og er en rød papegøje, som udover at have gjort mange skøre ting, så har han bragt mange gode ting med sig til Danmark.
Pelle Piratsprøjt slog sig ned i BonBon-Land og dermed Danmark for mere end 10 år siden efter at have rejst på de 7 verdenshave. Dengang boede jeg og mange af de andre dyr her allerede, og vi synes, det var spændende, da han kan fortælle de vildeste røverhistorier. Han siger selv, at han stammer fra Sydamerika. Det var ifølge ham selv ved Amazonfloden, at han engang mistede sit ben efter et drabeligt opgør. Pelle har tilført BonBon-Land mange sjove ting, så nu skal du høre…
I 2013 byggede Pelle sin helt egen vandborg med 10 sjove rutsjebaner til børnene, som han selvfølgelig gav navnet; Pelle Piratsprøjt. Den har åben om sommeren, når det er over 20 grader – og børnene elsker den. Børn elsker jo vand og vandrutsjebaner.
I 2023 har han også fået sit helt eget Pelles Pirateventyr (gå ned til Andedammen, hvor det begynder). Det nye eventyr for børnene begynder ved Andedammen, hvor børnene kan hjælpe Pelle Piratsprøjt med at finde en skat. Undervejs er der sjove overraskelser med vand, krokodiller, kanoner, papegøjer og meget andet. Du kan få udleveret et skattekort i vores Servicecenter og så kan du måske selv vinde (Guld) kort.
I 2023 er han også en del af det nye og virkelige gode sommershow ”Piratrejsen til Guldø”, som man kan opleve hver dag kl. 14 og 16 til og med den 8. august – på Børnescenen. Han er superstolt af at have fået lov til at være både sammen med verdens sejeste pirat-pige BiBi BonBon og mig Henry Hundeprut. Jeg har jo i øvrigt været med i sommershowet i mange år, men jeg føler også selv, at jeg sådan lidt er stjernen, selvom det handler lidt om nogle pirater, en skattekiste og en Guldø. Hvert fald er alle børnene meget glade for showet, hvor vi både synger vores BonBon-sang, men også vores nye, seje piratsang.
Du kan møde og få taget billeder med Pelle og mig, Henry Hundeprut, efter vores shows på Børnescenen. Husk at sige hej, hvis du møder min ven Pelle Piratsprøjt i BonBon-Land – han giver også kram til børn – og han elsker at få taget billeder. Jeg håber, vi ses til masser af sjov denne sommer i min skøre og sjove park.
Henry Hundeprut