Tilbuddet slutter om
I disse timer opdateres vores hjemmeside, og derfor er der midlertidigt lukket for køb. Du kan købe billetter etc. igen fra kl. 9 tirsdag morgen.
Hvad søger du efter?
I BonBon-Land venter der dig et hav af supersjove forlystelser – til børn og voksne i alle aldre. Vi har sjove forlystelser til de helt små, fx Ormen, Hundeprutte-rutschebanen og Viktor Vandorm, og vi har vilde forlystelser til de større og voksne, fx Svend Svingarm, Cobratårnet og Hankatten.
Imellem forlystelserne kan du besøge vores spisesteder, ishuse, slikbutikker og souvenirshops. Vi har masser af grønne områder, hvor du kan gå en tur og nyde det grønne og den friske luft. Du må endda medbringe din egen mad, som kan nydes på alle borde og bænke rundt omkring i parken.
Alle forlystelser er gratis, du skal kun betale indgangen
Du behøver ikke at tænke på turpas eller billetter i BonBon-Land. Når du har betalt indgangen, er alle forlystelser gratis. Du kan gå ombord i den ene forlystelse efter den anden, blot skal du huske på, at mange forlystelser lukker en time før parkens lukketid. Så sørg for at komme i god tid til at prøve alle forlystelser i forlystelsesparken.
Vi har flere kategorier af forlystelser, nogle er fuldstændigt vilde og derfor absolut kun til de (over)modige, andre kan næsten alle være med i. Det kommer mest af alt an på din højde. Hvis du er handicappet, kan der også være nogle forlystelser, som kræver ledsagerhjælp. Det kan du læse mere om under vores handicappolitik.
Prøv en af vores søsterparker i udlandet
Bonbon-Land er en del af Parques Reunidos – en spansk virksomhed, der ejer adskillige forlystelsesparker i hele verden. Disse forlystelsesparker kan vi også godt anbefale, og hvis du er på ferie og kommer forbi en af dem, vil vi anbefale dig at lægge vejen forbi. I Norge kan du fx besøge forlystelsesparken Tusenfryd. I Tyskland har vi en park kaldet MoviePark. Og i Belgien har vi Bobbejaanland. Hvis du køber et sæsonkort i BonBon-Land, får du endda halv pris, hvis du besøger nogle af vores danske samarbejdspartnere, fx Legoland, Djurs Sommerland og Givskud Zoo.