Solsikkesnoren

I BonBon-Land er vi tilsluttet Solsikkesnoren. Solsikkesnoren er et internationalt symbol på, at en person har et usynligt handicap eller skjult diagnose – og derfor kan have brug for lidt ekstra hjælp og tålmodighed. Solsikkesnoren er en grøn nøglesnor med solsikker på (kan også være et armbånd), og kan bæres af både børn og voksne.

Det indebærer, at vores medarbejdere i BonBon-Land er trænede i, hvad Solsikkesnoren betyder. De ved, at når de ser en gæst med Solsikkesnoren, så skal de afsætte den nødvendige tid til at guide den på pågældende (og evt. ledsagere) ind i en forlystelse eller ved køen til ishuset. Det handler om at udvise forståelse og tålmodighed.

Solsikkesnoren erstatter ikke vores Vis hensyn-armbånd eller andet i vores handicappolitik. Solsikkesnoren udleveres ikke i BonBon-Land, og du skal derfor selv medbringe den.

Hvis I har spørgsmål til Solsikkesnoren eller noget i vores Handicappolitik, så er I velkommen til at kontakte os. Hvis I allerede er i parken, så tag venligst kontakt til vores Servicecenter, så vil vi altid forsøge at hjælpe jer.

Vi glæder os meget til at tage imod jer alle.

solsikkesnoren
Køb billet til en valgfri dag

Køb billet til en valgfri dag

Mere information

Køb

sæsonkort 2025