Vil du gerne se BonBon-Land og vores mange forlystelser lidt fra oven? Så hop op på ryggen af Åge Mågeklat og tag en flyvetur hen over en del af parken. Det er super sjovt at se forlystelsesparken og forlystelserne fra et fugleperspektiv – og alle de andre gæster ligner små tissemyrer helt deroppe fra.
Åge Mågeklat er ikke en jetjager. Han synes, du skal have mest mulig ud af turen, så den foregår i et roligt tempo, så du kan nå at se det hele på turen rundt, og så du kan nå at vinke til alle dine venner og din familie nede på jorden.
Husk også, at du i vores butikker kan købe lækre Mågeklat-bolsjer.
Ved meget kraftig vind holder Mågeklatterne midlertidigt lukket, og åbner igen når vejret igen bliver roligt.
Bemærk: Du må ikke have løse genstande (fx mobiltelefoner) med i vores forlystelser.
Parkens skiltning og regler samt personalets anvisninger skal altid følges.